Forfatter og formidler
Livets fortællinger vidner om, hvem vi er, hvad vi tror på og hvor i livet vi befinder os. Disse narrativer har for mig en helt særlig tiltrækningskraft, fordi det er gennem fortællingerne, jeg opdager, hvem jeg er i mødet med andre. Når vi deler vores livsfortællinger, skaber vi mulighed for, at andre kan bevidne os, og det er med til at gøre os til hele mennesker.
Så længe jeg kan huske, har mennesket som individ fascineret mig. Særligt vores handlinger, relationer og udvikling har åbnet en dør til min passion for narrativernes kraft og evne til forandring. Jeg har brugt fortællingen, til at heale mig selv, og når jeg deler, står ved den, jeg i virkeligheden er.
“Når Egoet holder kæft, får mit hjerte taletid”
Min første bog, som bærer titlen; ”Når Egoet holder kæft, får mit hjerte taletid”, kan købes her på min hjemmeside som en PDF-fil.
Denne bog er den først i en lille miniserie, som handler om livets modige valg, om frygtens begrænsninger og om at forsøge at passe ind og leve op til andres forventninger. Bøgerne handler også om, hvordan det dybeste mørke, viste mig det stærkeste lys, og hvordan det åbnede døren til min spiritualitet og min efterfølgende proces.
Køb for kun 99,-
Skriv på chl@charlottelambrecht.dk for bestilling. (Betaling via Mobilepay)